Grønt og blåt til lyst

Silkeborg er beliggende i det midtjyske og er en by med ca. 43.000 indbyggere. 

Byen er hovedby i Silkeborg Kommune og ligger i meget kuperet terræn i det midtjyske søhøjland med skovklædte bakker og med Gudenåen tæt ved den indre by. Der går rutebåde til Silkeborgsøerne og Himmelbjerget fra byens lille havn, og det gamle dampskib Hjejlen er den mest berømte.

Silkeborg er en stationsby på jernbanestrækningen Skanderborg og Herning. 

Kultur og fritid

Silkeborg byder på en bred vifte af kultur- og fritidsaktiviteter. Blandt de årlige tilbagevendende highlights finder man bl.a.:

Festivalen Nye Hede Rytmer, der afholdes i anlægget Indelukket, som bl.a. rummer Silkeborg lystbådhavn, friluftsteater og campingplads. Festivalen afholdes i slutningen af maj og afvikler koncerter med de bedste danske navne indenfor rock og pop.

Læs mere

Riverboat Jazz Festival, der byder på over 100 koncerter - hvoraf langt de fleste er gratis. En vigtig ting under festivalen er også de traditionsrige sejladser med Hjejlebådene med jazzorkestre ombord på Gudenåen og Silkeborg Søerne. Festivalen afholder i slutningen af juni måned. 

Læs mere

Silkeborg Ildfestregatta, der især er kendt for to ting - de store fyrværkerier og sejladsen med Hjejlebådene op ad Gudenåen, hvis bredder er illumineret med tusinder af kulørte lys. Men regatten byder også på masser af musik og underholdning for hele familien. Ildfestregattaen afholdes hvert år i august måned. 

Læs mere

Sportscar Event, der er et velgørenhedsarrangement til fordel for Børnecancerfonden, som køres hvert år på Jyllandsringen ved Silkeborg. Desuden bliver der afholdt en eksklusiv børnedag for de kræftramte børn og deres familier, hvor der er frit valg mellem alle bilerne på dagen. Arrangementet afholdes i maj. 

Læs mere 

Silkeborg Kalder video

Silkeborg Kommune har fået udarbejdet nedenstående promotion video rettet mod tilflyttere.